I nat havde jeg en lidt foruroligende drøm. Som ahr plaget mig lidt. Jeg vilg godt skrive det jeg kan huske fra den her. Og hvis nogle kan tyde den, må de meget gerne skrive en Kommentar!
Her er min drøm; Jeg stod ved en kæmpe kæmpe revne midt i jorden. Der var helt øde omkring. (i ved ørken) Jeg kan ikke huske hvor mange der var, 100 mennesker... Måske 1000. Det var helt anderledes. Det var lidt ligesom med katte, alle havde bare 4 liv i stedet for 9.
Jeg ville gerne dø... Jeg stod og kiggede ned. Nede i revnen var der vand. Ikke sådan noget lyseblåt noget som man havde lyst til at ligge at dase i, men sådan noget hav, stormvejs, farvede vand. '
Det vil sige, Mørkeblåt, næsten sort.
Jeg var bange... Men jeg sprang. Jeg faldt og faldt og til sidst ramte jeg vandet og døde. Efter det husker jeg det fra drømmen, som om min sjæl blev suget op fra vandet og min krop bare druknede og druknede...
Lige med ét var jeg i en ny krop. Jeg havde nu kun 3 liv tilbage. Nu havde jeg gjordt det en gang, så det var nemmere den næste gang. Jeg sprang og det samme skete igen. Da jeg kom op igen og havde 2 liv tilbage, var jeg blevet utrolig træt af at springe.
Men jeg så ingen grund til at leve, så jeg sprang igen. Da jeg kom op igen, var jeg i tvivl. Der var så meget jeg gerne ville. Det var bare så langt væk... Jeg er ikke sikker, men jeg vil tro at verdenen enten var ved at gå under, eller at den var blevet overtaget af onde marsmænd. Hvad tror i?
Jeg orkede ikke at springe igen. Og hvis jeg skal være ærlig (hvilket jeg jo skal) Turde jeg ikke springe igen. Jeg ville jo miste alt.
Så jeg løb. jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg løb til verdens ende.
Noget i denne stilart, jeg løb på.
~Bodil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar