Dette her indlæg, vil jeg gerne detikere til basse. Nu skal jeg fortælle jer hvem han er. Jeg har jo fortalt om den hest jeg passer. Jo, her sidste forår, kom der en hest, ud på gården. Den var utrolig sød. Og til salg... Dens ejere skulle skilles og de kunne ikke ride den mere. Jeg gik ud til Ronja (min hest) Og efter jeg havde redet, snakkede jeg meget med Basse, han var ligesom min dagbog, jeg fortalte ham alt hvad jeg havde lavet den dag. Og hyggede mig med at stå og nusse ham. På et tidspunkt lærte jeg ham at bukke, altså ligesom når man bukker for en konge eller dronning. Jeg blev så utrolig glad. Og jeg var også tæt på at skulle ride ham, men så kom den dag, hvor han blev solgt... Jeg nåede ikke engang at sige farvel. Jeg kom derud en dag, og han var der ikke... Jeg kunne også mærke på de andre heste at de var lidt ''Nervøse''... Indtil nu har der været rigtig tomt derude... Jeg savner ham virkelig. Vi var Pot & Pande... Han var min bedste ven...
Basse-Drengen. Det gik først op for mig nu, hvor meget jeg egentlig savner ham...
Jeg håber du har det godt Basse-drengen.
~Bodil

Ingen kommentarer:
Send en kommentar